Tertzo’s Tornjaks

Frontpage & Contact     Main page   Our dogs   puppyplans

Forside & Kontakt         Menu          Vore hunde    Hvalpeplaner

Justitsmord på Tornjak

Justitsmord på en hunderace - Tornjaks vej til forbudslisten.

 

Det var med overraskelse, chock og gru jeg om morgenen den 20. januar 2010 erfarede at vores Tornjak stod på listen over farlige hunde. Jeg var overbevist om, at det måtte være en fejl.

 

Vi havde da læst Brian Mikkelsens udtalelse:  

"Jeg er parat til at forbyde kamphunde, som har det eneste instinkt, at de bider, indtil knoglerne knuses, når de overfalder en anden hund eller et menneske".  

 

God idé, men det havde jo ikke på nogen måde noget at gøre med mine Tornjaks.

 

Tornjak er jo ikke nogen kamphund – langtfra.  -

Den kan ikke engang kaldes en ”særlig krævende” race - også langtfra.

De fleste alm. brugshunderacer ar langt mere krævende.  Selv ville jeg aldrig binde an med hverken Rottweiler, Schæfer eller lign. racer.

 

Tornjak har aldrig været avlet til hundekampe eller nogen anden form for 'kampe'.

Den vil derimod gå rigtig langt for at UNDGÅ at komme i skænderi med nogen.  

Herhjemme bestemmer mine Berner Sennen hunde – uden diskussion.

 

Vi har omhyggeligt udvalgt Tornjak efter dens temperament, baseret på næsten 5 års research omkring racen, hvilket bl.a. har inkluderet flere rejser til hjemlandene Kroatien og Bosnien & Herzegovina for at få førstehåndsindtryk af racen. 

 

Tornjak er hyrde/vogter hunde af samme type som Berner Sennen, som jeg har haft i 30 år, og som jeg havde planlagt at Tornjak skulle være afløser for. De skal sige vov, når der kommer nogen.

 

Men det var desværre ikke en fejl.

Min næste tanke var, at når ”de” nu finder ud af, hvad det her er for en race, så piller de den da af.

 

Det troede jeg da dengang i min naivitet måtte ske. Vi bor jo i et civiliseret land, så det kan man da ikke bare gøre.

 

Min retfærdighedssans er særdeles veludviklet, og det her var jo helt forkert, så i min verden, var det bare en formsag.

 

Men jeg skulle blive klogere. Meget klogere.  

Især på hvordan vores politikere arbejder med lovgiving.

Det har været en ret rystende oplevelse.  

 

Nå, men vi måtte jo finde ud af, hvordan det var sket, så vi fik skaffet aktindsigt og begyndte at dissekere al hundeudvalgets arbejdsmateriale inkl. kildemateriale.

 

Her kunne vi så konstatere, at der overhovedet intet sagligt grundlag i betænkningen eller i kildematerialet var til, hvorfor netop disse 13 racer var udvalgt.

Pernille Hansen, dyrlæge og medlem af Hundeudvalget, har også senere udtalt i pressen, at listen primært er baseret på presseomtale og gætværk.

Da et fint grundlag for en forbudslov, der får så uhyggelig store konsekvenser for de ramte.

 

Udvalget var stillet en bunden opgave af daværende justitsminister Brian Mikkelsen.

De SKULLE komme med en forbudsmodel.  

Jeg tvivler dog på, at de var blevet sat i fængsel, hvis de havde nægtet.

 

Som udgangspunkt havde en depardementchef støvet div. hjemmesider igennem og stillede på mødet i Hundeudvalget med en liste over følgende 30 racer:

 

1) Pitt bull terrier

2) Tosa

3) Amerikansk Staffordshire Terrier

4) Fila Brasiliero

5) Dogo Argentino

6) Bullterrier

7) Staffordshire Bullterrier

8) Alano

9) Amerikansk Bulldog

10) Bandog

11) Cane Corso

12) Bordeaux dogge

13) Kangal

14) Owtscharka

15) Mastiff

16) Bullmastiff

17) Spansk Mastiff

18) Neapolitansk Mastiff

19) Tibetansk Mastiff

20) Perro de Presa Canario

21) Perro de Presa Mallorquin

22) Akita Inu

23) Boer Boel

24) Deutche Dogge (Grand Danois)

25) Saplanina

26) Tjekkoslovakisk ulvehund

27) Beauceron

28) Komondor

29) Kuvasz

30) Ridgeback

 

- men ingen Tornjak.

 

Gad vide hvad Hunde Danmark havde sagt til den liste?

 

Den indeholder dog heller ikke ”topsynderne” i de danske skadestatistikker, hvilket måtte undre.

 

Men den liste fik de hundekyndige så travlt med at reducere og bygge om på.  

 

Irene Jarnved blev indkaldt til et 4 timers foredrag for at fortælle medlemmerne i Hundeudvalget om racekendskab.

Der er ca. 400 hunderacer, så det er inklusive pauser, under 1 min. pr. race.

Hvor meget mon man kan nå at lære der?

 

Hunderacer opdeles af hundeorganisationer i grupper efter anvendelse og geografisk oprindelse, fordi de konkurrerer mod hinanden i skønhedskonkurrencer!

Disse grupper varierer i racesammensætning efter organisationernes egen opfattelse.

 

Genetiske sammenhænge er helt anderledes!

Forskere opdeler hunderacer efter genetisk oprindelse, geografi og brugsegenskaber.

 

Hundeudvalget anvender som kildemateriale  ”Rasekunnskab: Rasernes opprindelige arbeidsppgaver”  

af: Åsa Ahlbom & Agneta Geneborg, som grundlag for forbud mod Tornjak.

 

Udvalget giver indtryk af, at hyrde og vagthunde er avlet til at  ”skambide eller slå ihjel” med reference til ovenstående forfattere.

 

Dette er i direkte modstrid med forfatternes analyse og budskab:  Hundenes adfærd afhænger af under hvilke betingelser de vokset op.

 

– Citat fra (mail) Agnethe Geneborg: ”Jag önskar verkligen att man inte tänker inskränka hundinnehav på grund av hundarnas gamla arbetsinsatser. Det skulle vara för sorgligt.”

 

Hundeudvalgets konklusioner er således i direkte modstrid med forfatternes intention med materialet.

 

Hundeudvalget anfører i sin betænkning side 103;

 

” Efter udvalgets opfattelse kan det næste modefænomen eventuelt blive visse racer inden for gruppen af hyrde og vagthunde fra Syd- og Østeuropa samt Asien (Note: racerne Kangal, Anatolsk hyrdehund, Maremma,
Ovtcharka, Tornjak, Sarplaniac og Tibetansk mastiff.)
Hvis der indføres forbud mod bestemte racer, er det tænkeligt, at uansvarlige hundeejere vil skaffe sig hunde af andre racer, som kan blive lige så farlige som de forbudte racer.”

 

Herefter blev Tornjak plukket ud uden yderligere forklaring og sat på listen, som i forvejen indeholdt et par af de andre racer fra denne gruppe, som i øvrigt består af en hel del racer.

 

 – HVAD MED DE ØVRIGE ?  De er nok ikke ligeså  ”farlige”.

 

Og - gad vide hvor Hundeudvalget har købt den krystalkugle?

 

Det er under alle omstændigheder ikke seriøst, at basere et forbud på nogle få personers subjektive formodning om modefænomener.

 

Alle geografiske områder har haft brug for hunde til at løse forskellige opgaver.  

Lige præcis Tornjak har været benyttet til at vogte nær ved huse og små landsbyer.

Derfor måtte den aldrig gøre andet end at advare mod fremmede.

Det kunne jo ikke nytte, den angreb ungerne på vej hjem fra skole.

I flere hundrede år er tornjaks, som ikke opfyldte det krav, blevet slået hjel.

 

Det er IKKE muligt at finde eksempler på, at Tornjak racen har forårsaget skader på mennesker og ingen andre lande har Tornjak racen på lister over farlige racer.

 

Irene Jarnved har, på trods af mine gentagne invitationer, aldrig mødt en Tornjak.

 

Tornjak er denne regions pendant til Berner Sennen hunden, som er fra Centraleuropa.

Det påstås at Berner Sennen stammer delvis fra Tornjak fra ca. 800 år tilbage, og mange Tornjaks har da også samme farve & aftegn som Berner Sennen.

Tornjak's hovedformål gennem århundreder har været at holde vilde rovdyr væk fra flokken.

Tornjaks vigtigste formål var ikke at dræbe ulve, men at beskytte flokken gennem sin tilstedeværelse, bevogtning & gøen.  

Den markerer området og er modig og hengiven overfor sin flok.  

Den vil undgå direkte møde med de vilde dyr, hvis det er muligt.

Tornjak er en flokhund. Den bor og arbejder i flokken, og i nærheden af flokken.

Dens kommunikative evner er højt udviklet.

Hvis det på nogen måde er muligt, vil den undgå slagsmål.

Den har meget effektive signaler.
Tornjaks er loyale over for deres gruppe, den flok, og deres familie & de dyr, de lever sammen med.

De er blide og elskelige, legesyge og yndefulde, de er en del af familierne.

 

Tornjaks blir’ med stor succes benyttet som rednings- terapi- & førerhunde.

Med deres høje intelligens og evne til at sanse og forstå menneskelige følelser, er de virkelig en værdifuld del af disse samfund.


Tornjak er
ikke agressiv overfor mennesker eller andre dyr.

 

Agressivitet er også en avlsudelukkende fejl i henhold til racens FCI standard.

 

I løbet af de sidste par årtier har masser af tornjaks boet i by områder, primært som kæledyr.

De er en del af det daglige liv, af de små samfund, hunden i lokale parker, hunden der deltager på skoler og kurser.
 

På grund af alle de nævnte årsager, har den kroatiske stats universitet valgt at inkludere netop tornjaks i projektet for bevaring og forvaltning af ulve i Kroatien.  

 

Der er foreløbig doneret mere end 200 Tornjaks til bønder i projektet og der har ikke været nogen trusler mod mennesker og ingen møder med ulve.

 

Dette projekt, og dermed Tornjaks, nyder støtte fra EU.

 

Tornjak kan altså få EU støtte fordi den har et godt, stabilt og venligt temperament.

Men i Danmark er den nu forbudt – uden saglig grund.

 

Vi har en underskrevet erklæring fra direktøren fra den kroatiske stats universitet på rigtigheden. Han udtaler ydermere, at man da ikke kan kalde en Tornjak for farlig.

De jo har netop valgt den, fordi den har et godt, socialt temperament.

 

I 2001 blev en Tornjak importeret til USA til brug som hyrde/vogter hund i en naturpark netop fordi den er social og ikke angriber hverken eller mennesker eller dyr. Den skulle erstatte andre mindre ”venlige” racer.

 

Summa summarum

 

Ved gennemgang af materialet fra udvalgets arbejde (aktindsigt) kan flg. ses:

1. I justitsministeriets udkast til udvalget anføres 30 racer (30 racer der optræder på lister i andre lande med forbud/restriktioner)

- Tornjak indgår IKKE i udkastet og har ingen restriktioner i andre lande.

 

2. Ved møde i hundeudvalget præsenterer Irene Jarnved ”Racekendskab” for udvalget

- Racernes gruppering gennemgås

- Selvopfundet gruppe refereres som værende fra: Åsa Ahlbom & Agneta Geneborg

- Der vises ”Interessante hundetyper” i gruppen: Hyrde- og Vagthunde

- Her vises 11* racer som påstås at have ”genetiske anlæg til fælles”

- 3 af disse ender på forbudsliste, men ikke de øvrige ?

- (Irene Jarnved bedes efterfølgende fremsende eks. på racer og tekst til brug for betænkning)

 

3. Irene Jernved fremsender tekst med eksempler på ”Asiatiske Hyrde- og Vagthunde med angivelse af race

eksempler.

 

4. Tornjak kommer med på listen over forbudte hunderacer fordi Hundeudvalget fejlagtigt antager:

- At racen deler genetiske egenskaber med en gruppe af racer, der udelukkende er sammensat til

udstillingsformål

- At racen angriber for skambide og dræbe indtrængende

 

Hvilket ikke er korrekt !

 

- hermed er Tornjak ”lige pludselig en farlig hunderace ”

 

Al denne information har vi forelagt Hundeudvalget, Retsudvalget & sendt til samtlige politikere.

 

Regeringen og DF var dog ligeglad med vores dokumentation for hundeudvalgets fadæser, som de har vist sig at være med alle andre hundekyndiges dokumentation for en uhensigtsmæssig lov.

 

Vi kunne såmænd alle ha’ sparet vores tid og anstrengelser.

 

Beslutningen har tydeligvis været truffet politisk fra starten, så blæse være med fakta, og alle de hundekyndiges meninger.

Det eneste regeringen skulle bruge fra Hundeudvalget var et hint af en undskyldning for at indføre et forbud.

Den fik de så tildels, da et mindretal på 3 - de ikke hundekyndige - stemte for et forbud.

 

Både Lars Løkke & Lars Barfoed havde jo haft udtalt på deres pressemøder, at de kom med et raceforbud, så derfor var det låst fast på forhånd.  

De følte sig åbenbart allerede så kloge, at der ikke var grund til at tilegne sig faktuel viden.

Det er en farlig egenskab at ha’, især for folk i deres stilling.

 

At der findes så hundeforskrækkede, skrupelløse, arrogante skrankepaver i partierne som Marlene Harpsøe fra DF - og så tilmed som dyrevelfærdsordfører - er ubegribeligt.

Madamen sidder allerede sulten og venter på flere racer til hendes lister.

Hun vil sikkert helst forbyde dem alle, hvis hun kunne.

O ve o skræk, når små mennesker får magt, som de har agt.  

 

Benny Engelbrecht spurgte under 3je behandlingen, hvordan det kunne være at Rottweileren, som er i top m.h.t. bidskader her i landet skulle på observationslisten, når en race som Tornjak, der ikke har nogen bidhistorik overhovedet, ender op direkte på forbudslisten ?  

– Det kunne Marlene Harpsøe da heller ikke svare på.

 

Lars Løkke vil ha’ fakta baseret debat - men han er tydeligvis ikke interesseret i en fakta  baseret hunde lov ?   

Så kan man jo begynde at spekulere på de andre love, han har hastet igennem.

 

En af Hundeudvalgets medlemmer oplyste på et møde - at der måtte jo ”handles”, og bl.a. Tornjak blev så i den forbindelse ”handlet”.  

Den har jo ikke ret mange ejere her i landet ca. 20, modsat flere andre racer, der kandiderede til listen.

 

Tak for det. Jeg håber jeg kan gengælde ”tjenesten”  en dag.

 

Tornjak blev udvalgt af hundeudvalget blandt talløse andre racer med samme baggrund, men Tornjak adskiller sig ikke i temperament fra mange andre hyrde- og vogterhunde, der almindeligvis benyttes som familiehunde i Danmark.

 

Havde jeg været super gode venner med Vibeke Knudsen (medlem af Hundeudvalget) og Irene Jarnved, så er jeg også overbevist om, at Tornjak aldrig havde stået på den liste.

 

Mine Tornjaks skal ikke stemples som kamphunde eller dræberhunde.

De har ikke fortjent at være idømt mundkurv uden rettergang, og de skal slet ikke udryddes p.g.a. nogle få personers trang til magt(misbrug) og mangel på interesse for at tilegne sig og lytte til faktuel viden, samt nogle arrogante, bedrevidende politikere, som er for små til at indrømme, at de har taget fejl.

  

Det er ikke den bedste slags, at ha’ siddende til at styre landet.

 

Både jeg og andre retskafne borgere, som betaler vores – høje - skat og har fornuftige hunde, og som ganske uforskyldt er blevet fanget i det her politiske spil, ser os nu nødsaget til at flytte ud af landet indtil landets magthavere kommer til fornuft, hvis det her er virkeligheden i fremtiden.

Det er en høj pris vi - de forkerte - og mange tusind af os, skal betale, fordi nogle - trods alt få, subjekter med blandingshunde ikke kan finde ud af at holde hund.

 

Denne oplevelse har, udover en hel del økonomisk tab påført fuldstændig grundløst af systemet, foreløbig kostet mig troen på, at vi her i Danmark lever i et demokratisk retssamfund, et knust hjerte og en dyb depression.

Men jeg opgir’ ikke kampen mod systemet før retfærdigheden sejrer.

 

Ingen politiker burde tillade en lov, der bygger på tilfældigheder og fejlinformation, og jeg troede da heller ikke det var lovligt.

Vi har gjort alt det rigtige INDEN vi anskaffede os en ny race, og alligevel skal den så ende op på en forbudsliste. Deraf må man konkludere at man ikke kan anskaffe sig NOGEN race fremover uden at risikere samme resultat, fordi en anden ejer ikke kan passe på sin hund.

 

Den her lov er bygget på en skandale for et retssamfund og den siddende regering er ansvarlig, og hvis de tror det skaffer stemmer, så har de nok glemt de ca. 400.000 hundeejere, som blir’ berørt af det her. De har bare ikke opdaget endnu, hvor omfattende loven er.

 

Der findes da heldigvis stadig politikere, som lytter til fakta og vil arbejde for retfærdighed.

Var der dog bare flere af dem.

Hunden er nok menneskets bedste ven, men mennesket er bestemt ikke hundens bedste ven.

 

DE HAR  - OGSÅ UDEN GRUND - KNUST VORE DRØMME